fredag den 4. december 2015

Året 2015

Nu går året snart på hæld og jeg sidder her og tænker tilbage på hvor meget der egentlig er sket.

Først og fremmest vil jeg tillade mig, at være lidt stolt af mig selv. Inden min bog udkom i november 2014 led jeg frygteligt af angst og det var en kamp hver gang jeg skulle uden for en dør. Det er utroligt hvad ens tanker kan fortælle en, at andre tænker om ens person og jeg indså overhovedet ikke at alt det jeg frygtede foregik inden i mig selv :-S

Men starten på at turde finde ud af hvad jeg kunne og skubbe mig selv ud over kanten, startede i november 2014 på bogforum, hvor jeg læste op fra min bog på Egolibris' stand. Ih, hvor jeg frygtede det, men jeg havde den holdning, at det var jo min bog og den var jeg stolt af, så som forfatteren bag skulle jeg vise alle, at jeg kunne for det ville jeg. Siden har jeg kæmpet for at turde og prøve at være ligeglad med løftede øjenbryn, eller andet som kunne sætte hele min tankevirksomhed i gang. Jeg er nemlig særlig sensitiv og har altid været det og tilmed er jeg opvokset med lavt selvværd.

En ting jeg har fundet ud af i løbet af 2015 er, at jeg kan godt og jeg tør faktisk flere ting, end jeg regnede med. Det er da grænseoverskridende at skrive en bog og vise den frem for verden, eller det danske folk i første omgang :-D Men jeg har holdt mig så godt fast til jorden, som jeg kunne og håbet, at læserne ville tage godt i mod den. Og hvor har det så bragt mig? Gode anmeldelser, artikler i aviserne og jeg har endda været i radioen, som slet ikke er farligt ;-) Og alt sammen har været med til at give mig et kæmpe klap på skulderen, så jeg kan sige til mig selv: Jette, du er sgu en sej tøs :-)



Året 2015 har været et år, hvor jeg føler, jeg har været mere fri og har fået mange gode oplevelser sammen med familien. Mine evige støtter. Uden jer have jeg nok ikke turdet at finde troen på mig selv. Min mand og mine børn bringer glæde i mit liv hver eneste dag. Jeg elsker jer <3





Jeg har mødt flere fantastiske bogfolk. Både en læsegruppe i Arden (som var utrolig søde), en blogger, forfatterkollegaer, folkene på forlaget og dem jeg har snakket med på biblioteket og i Arnold Busck.




Og i mit blomsterjob har jeg også hilst på flere søde kollegaer og mødt mange forskellige kunder, som det er vældig hyggeligt at få en lille sludder med og ikke mindst se glæden, når deres buket er færdig bundet. Jeg har i hvert fald her hentet mange smil og roser. Så tak for det :-)

2015 har været et år med mange runde fødselsdage, jeg selv inklusiv, og dem fik vi fejret på bedste vis :-)

Der har været utryghed og bekymring til et familiemedlem, da hun var indlagt i længere tid. Hun er heldigvis på højkant igen, men man bliver altid lidt bange i sådanne sammenhænge.

Og til sidst vil jeg nævne min gamle hund, Jenny, som boede hjemme ved mine forældre. Jeg købte hende for min konfirmationspenge og elskede den hund. Men hun var jo vant til at bo sammen med andre hunde, så derfor blev hun hos mine forældre, da jeg flyttede hjemmefra. I år kunne hun så ikke mere og blev pludselig meget dårlig, så mine forældre tog det svære valg at få hende aflivet. Men 16 år er bestemt også en flot alder. Men jeg kan få en klump i halsen og tårer i øjnene hver gang jeg tænker på hende. Hun var en god hund. Vil helt bestemt savne hende <3





Tak til alle jer der har været med til at gøre året til noget helt særligt, familie, venner, kollegaer og ikke mindst alle læserne. Håber I alle får en glædelig jul og et godt nytår :-)

mandag den 9. november 2015

Bogforum 2015

Lørdag tog jeg den lange tur med toget over til hovedstaden, for at deltage som gæst ved dette års bogforum. Turen derover var faktisk ikke så slem, som jeg havde frygtet. Det var så flot da solen stod op, men synes det blev mere og mere skyet jo længere øst på jeg kom.


På hovedbanegården mødes jeg med Bjørg Pipaluk Skovsende Motzfeldt (indehaver af Pipaluksbooks blog https://pipalukbooks.wordpress.com/) Vi har skrevet sammen i længere tid og hun var faktisk med sidste år for at bakke op om mig. Desværre havde jeg slet ikke opfattet at det var hende før bagefter. Må jeg godt sige, at jeg virkelig havde det dårligt med ikke at have hilst ordentligt på hende, men der foregik jo bare så meget sidste år med oplæsning fra min bog, som jeg var mega nervøs for :-S Men i år tog vi revanche og fulgtes ud til Bella centret. Det var super hyggeligt at følges med Bjørg. Hun er virkelig flink at snakke med og tiden gik jo vildt hurtigt.

Det første vi startede med var at hilse på var Haidi Wigger Klaris, https://www.facebook.com/HaidiWiggerKlaris/?fref=ts ,hos forlaget Tellerup. Rigtigt hyggeligt med en lille sludder og det var ærgerligt, at vi ikke stødte på hinanden igen for Haidi havde købt min bog og ville gerne have en hilsen i den. Det må du få næste gang vi rander på hinanden ;-)

Så rundede vi Forlaget Egolibris som har udgivet min bog og fik en lille sludder med de forskellige på standen og ikke mindst min redaktør Eva Götzsche. Og vi fik også talt en smule om næste bog som jeg glæder mig vildt til få lavet færdig.




Bjørg og jeg gik var det hele rundt et par gange tror jeg og deltog også i lidt forskellige konkurrencer. Man kunne jo være heldig :-D

Havde hørt at de amerikanske forfattere til nattes hus serien kom forbi Tellerup (https://www.facebook.com/officialhouseofnight/?fref=ts), så der skulle vi selvfølgelig over og hilse på. Jeg er først lige startet på serien, men synes bøgerne er underholdende. Jeg havde de to første bøger med, som jeg fik signeret. Det var fedt selv om man skulle stå i kø, men det var jo ikke sikkert man fik chancen igen.





Efter en lille spisepause mødtes vi med forfatterne Marie-Louise Rønning (https://www.facebook.com/LysetsKvinder/?fref=ts) og Mette Sejrbo (https://www.facebook.com/Ulfhedin-sagaen-af-Mette-Sejrbo-1619990731561672/?fref=ts). Marie-Louise og jeg har betalæst for hinanden og har faktisk kendt hinanden over længere tid, men mødtes først i weekenden. Mette Sejrbo har jeg først lært at kende for nyligt igennem en forfattergruppe. Men det var super hyggeligt at få snakket face to face. Og håber I kunne forstå mig selv om jeg ikke synes, jeg snakker så jysk igen. Det kan være meget værre! :-D

Mens vi sad her i de røde sofaer fik vi også snakket med to søde damer fra Jellinge, som var meget beæret over at sidde sammen med tre forfattere og en bogblogger. Hehe. Men de synes det var lidt sjovt at jeg også kom fra Jylland, så gik snakken jo vældig :-)

Også skulle der handles! Måske er der mange bøger man gerne vil købe, men jeg er nok lidt forbeholden og gad heller ikke slæbe det. I stedet har jeg fået masser af inspiration til min ønskeseddel :-D Men lidt havde jeg da med hjem. 3 forskellige læseprøver på bøger fra Egolibris, man er vel nysgerrig efter hvad de andre skriver om. Ellers fik jeg samlet en masse bogmærker, dem kan man jo altid bruge ;-)



Hilste på Carina Evytt (https://www.facebook.com/Carina-Evytt-243650779000923/?fref=ts) , da vi stod ved forlaget Tellerup for at handle. Jeg præsenterede mig som Lygtemandens datter som Carina lo lidt af :-D Hihi, men synes det var nemmere, da vi også har snakket sammen via et forfatternetværk. Så vidste hun ligesom, hvem jeg var. Men fedt at hilse på dig ;-)

Og til sidst mine køb. Det blev en bogpakke med tre bøger. Shadow Falls. Min egen bog blev af biblioteket samlignet med denne serie, så derfor har jeg tænkt, at dem måtte jeg da læse. Og nu hvor jeg så et godt tilbud måtte jeg jo slå til :-D


De 3,5 timer hjem brugte jeg på at læse lidt mere i nattes hus bøgerne og bare slappe af efter en lang, interessant og ikke mindst super hyggelig dag. Tak for denne gang og super fedt at hilse på så mange mennesker. Desværre fik jeg ikke skrevet i nogens bøger, men det kan være det kommer på et senere tidspunkt :-)

onsdag den 4. november 2015

Moselig

Dette blogindlæg kommer til at handle om noget som vi alle sammen kender til. Nemlig moselig. Og de mest kendte i Danmark er naturligvis Grauballe-manden, Tollund-manden, Egtved-pigen/kvinden og Kvinden fra Huldremosen.



Og hvorfor er det så interessant med disse mosefund og hvorfor har jeg nu fået lyst til at skrive dette indlæg? Som flere nok ved udkommer bog 2 af Lygtemandens datter i starten af næste år, men jeg er jo lidt foran. Lige nu arbejder jeg på den sidste bog i trilogien. Og her vil der kommer lidt flere oplysninger om Bjorns triste skæbne, som vi får et lille indblik i, i første bind ;-)

Men tilbage til moseliget. Hvorfor skulle jeg nu også kæde det sammen med mine lygtemænd? Simpelthen fordi jeg er fascineret af oldtidens historie på lige netop vores kanter. Hvordan levede folk på den tid. Hvordan så de ud, gik klædt og hvad skete der egentlig med dem som blev smidt i moserne, som man kan se på museer i dag? Og man må jo sige at det er utroligt, hvordan hud og hår kan være så godt bevaret. Vores egne mumier, kunne man jo fristes til at sige. Her var det ikke nok for mig at der findes så sparsomt med informationer om lygtemænd. De er jo bare fjollede lys som antændes af en form for gas. Men som ved moselig jo har en sammenhæng til moserne og det var lige det jeg manglede for at få puslespillet til at gå op ;-)

Uden at lyde som en historiker, så vil jeg alligevel grave lidt ned under tørvene. Hvorfor ofrede man egentlig mennesker til moserne, var det ikke nok med gaver i form af dyr, smykker, værktøjer og måske våben? Tja, der er faktisk delte meninger om hvorfor man valgte at ofre mennesker. Tiden var en anden og man troede på andre guder. De fleste moselig stammer fra yngre bronzealder til første del af jernalderen. Nogen mener, at man ofrede mennesker for at behage en frugtbarhedsgud og på den tid var man afhængig af en god høst for at brødføde alle. Andre mener, at man skældte sig af med forbrydere. Trusler i samfundet kunne man bestemt ikke have gående frit omkring. Men der er faktisk ikke nogle faste beviser på hvorfor man gjorde det. Den ofrede kunne sagtens være af høj rang, men sandelig også det modsatte og ligefrem være underernæret.

Grunden til at man i dag ser disse ofrede mennesker som forbrydere kan være måden de blev henrettet på inden de røg i mosen. Hængt, kvalt, skåret halsen over eller stukket ihjel. Nogle er også fundet med knuste knogler, halvt afhuggede arme og f.eks. Kvinden fra Hulremosen fik sit hår skåret af, muligvis som en straf for at have lagt med en anden mand. Men det er jo alt sammen gæt. Og for at ligene skulle forblive på bunden smed man sten på dem, dækkede dem med sammenflettede grene eller holdt dem nede med krumme kæppe eller lige frem hamrede pæle igennem dem!

Hvor mange blev ofret? Det vides ikke. Men alene i Danmark har man fundet over 150 moselig. Men for at et lig kan blive bevaret skal temperaturen være under 4 grader. Desuden skal vandet have et højt indhold af spagnum, syre og lavt ilt for at det kan lade sig gøre. Nogle er desværre også blevet mast af trykket i vandet eller gået tabt da man gravede efter tørv. Men et gæt er at flere tusinde måtte lade livet som offer til moserne.

Så blev vi en smule klogere på moselig. Det var en voldsom omgang det ved jeg, men mon ikke du også er lidt nysgerrig? Jeg glæder mig i hvert fald til at vise jer mere om mine fortolkninger af hvordan et moselig kunne blive til en lygtemand/lokkende ånd :-)

mandag den 5. oktober 2015


Manuskriptet til bog to ligger inde hos forlaget. Det er planen at den skal udkomme til januar.

Jeg har sommerfugle i maven. Det er klart at man har det ved første bog. Alt er nyt og spændende og hvad er det for noget jeg har rodet mig ud i :-/
Men jeg synes også sommerfuglene flagre denne gang. Måske er det fordi man ved at første bog blev så godt modtaget, så nu bidder man negle og tænker åh-åh bare næste bog også fanger og lever op til forventningerne.

Og hvad kan man så forvente sig af næste bog? Hmm, jeg vil jo ikke afsløre for meget. Men vi kommer til at opleve historien fra to sider. Calluna selvfølgelig, men også fra Lukas' synsvinkel og jeg håber i synes det bliver interessant at høre mere om hans verden.

Jeg har haft rigtig mange følelser med i skrivningen. Grint, grædt og virkelig følt hårene rejse sig i nakken. Jeg er ret nem at påvirke med stemninger og det håber jeg også bliver afspejlet, når man læser.

Pyh, jeg er spændt på det sidste arbejde med at få bogen klar til udgivelse. Og jeg tripper af forventning til hvordan bogen kommer til at se ud færdig. Eller til hvordan den bliver at holde i hånden :-)


Er I klar til næste bog? Hvad håber I der kommer til at ske? :-)

mandag den 24. august 2015

Anerkendelse

Nu hvor der har været omtale i aviserne og der kommer flere følgere på facebook, eller folk som ser mine opslag, så er det jo kun naturligt at flere genkender mig.

Her til morgenen oplevede jeg at blive råbt efter og standset på fortovet for at blive lykønsket med bogudgivelsen. Og flere i den by, hvor jeg bor, har da også været henne og sige tillykke til mig.

Det føles lidt underligt. Når man sidder og skriver sker det jo alene. Man har et ønske om at blive udgivet, så andre kan blive underholdt af de historier man finder på. Det man ikke tænker så meget over er omtalen. En ting er at aviserne gerne vil skrive om en og bloggere gerne vil anmelde ens bog. Det er mega fedt. Og mange tak for det :-) Men hvor føler man sig også særlig, når folk fysisk kommer hen til en for at give et klap for skulderen og sige at de glæder sig til at læse næste bog.

Jeg kan kun sige, tusind mange tak til alle jer, der allerede har budt mig velkommen som forfatter. Jeg er overvældet, glad og rørt. Det er fantastisk. I er fantastiske. Og jeres humør smitter meget af på mig. Det giver mig lyst til at forsætte med skrivearbejdet. Så tak for jeres støtte og opbakning.

God mandag til alle :-)

fredag den 19. juni 2015

Video til bogen

Jeg havde allerede da Lygtemandens datter udkom, lavet en video der i store træk fortalte lidt om, hvad man kunne forvente af handlingen. Men jeg synes der manglede noget, som gjorde den spændende, så jeg har lavet en ny version, hvor der er langt flere billeder ind og musikken er uden sang.

Håber I synes om den :-)

https://www.youtube.com/watch?v=ht5kS97IaMg

torsdag den 16. april 2015

Videre til næste projekt

Når man har været igennem et manuskript og sendt det videre til betalæsere, så er det jo fristende at holde en lille pause. Men sådan ser jeg slet ikke på det. Nu føler jeg tværtimod at det punktum var sat og så kan der tages fat på en ny ide :-)

Men faktisk var jeg begyndt en smule på min nye ide. Men nu har jeg læst det igennem for lige at finde tilbage i universet og er i fuld gang med skrivningen igen. Det er en skøn følelse at lære nye personer at kende, at følge dem på godt og ondt.

Ideen til den nye historie opstod sideløbende med at jeg skrev de to bind af 'Lygtemandens datter'. Der var en masse i både radio, tv og på nettet om ulvens genindvandring til Danmark og det fik jo mine ideer til at spire frem.


Og med dette billede var grundstenen lagt til det overnaturlige univers, hvor vi møder teenagere, varulve og videnskabsmænd.

Jeg har altid hørt meget musik og af en eller anden grund knytter jeg hurtigt noget bestemt musik sammen med mine historier og personerne i dem. Denne her synes jeg passer så godt med de følelser jeg gerne vil have frem. Hævn, vrede, svigt, fortvivlelse og det at man ikke selv har kontrol. Hvad mener I? Hvilke billeder frembringer det hos jer? https://www.youtube.com/watch?v=3l73u6YdDDk

torsdag den 9. april 2015

Det lokale bibliotek

Jeg var forbi mit "eget" bibliotek den anden dag. (Holstebro bibliotek) Og der var bogen udlånt, men jeg havde tidligere været forbi og give dem nogle læseprøver. Så kommer du forbi biblioteket, så går du ikke helt forgæves. Læseprøverne er gratis og indeholder prolog og det første kapitel, så man kan få en lille forsmag på hvad der er i vente ;-)

onsdag den 25. marts 2015

Bogen på biblioteket

Det er utroligt at jeg stadig kan blive overrasket og få et sug i maven, men det kan jeg altså :-D

En jeg kender sendte mig et billede fra Kolding bibliotek, hvor hun havde spottet min bog på hylden, eller ikke bare på hylden, nej på en udstillingshylde med forsiden fremme så alle kunne se den.

For mig er det bare wow og ih. Det kilder helt ned i tæerne. Det er stadig lidt mærkeligt at se sin bog dukke op rundt omkring. Men håber at I læsere tager godt imod den, for nu er den ved at være på plads på bibliotekerne :-)

mandag den 16. marts 2015

Bogkort

Der kommer endnu lige et blogindlæg fra mig i dag :-)

Det er nemlig i dag at man i 28 af Arnold Buscks butikker kan støde på et kraftigt stykke pap på hylderne, som har samme størrelse som en almindelig bog, hvor der så er trykt for og bagside fra en titel på samt anmeldelser og et forfatterbillede.

Det er Newpub der har sat skub i hele processen. Ideen er at få bøger fra selvudgivere og mikroforlag frem i lyset.

Med kortet kan man bestille bogen på tryk og den vil være fremme på to dage. man kan også tage sin mobil frem og scanne koden på bogkortet, så den kan hentes som e-bog.

Det er et meget smart tiltag og det bliver spændende at følge udviklingen af hvordan bogkortene bliver modtaget.

Du kan læse mere om bogkortene her: http://www.newpub.dk/bogkort/


Lygtemandens datter

I dag vil jeg fortælle lidt mere om Lygtemandens datter. Min debut roman.

I tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg var i tvivl, om jeg kunne skrive en roman, men sprang alligevel ud i det. Og hvordan greb jeg det så an?

Først kiggede jeg på hvilke personer og væsener der skulle være med i historien. Dernæst beskrev jeg hvordan de skulle se ud og hvilke relationer de havde til hinanden. Noget jeg havde svært ved var at finde navne. Hmm ... Jeg synes min hovedperson skulle være anderledes og derfor bragte jeg min passion for blomster og planter ind over. Så jeg bladrede igennem et hæfte om haveplanter fra a-z. Her udvalgte jeg så nogle navne, som jeg synes, havde en god ordklang og ikke var for besværligt at udtale. Så hovedpersonen kom til at hedde Calluna som er det latinske navn for lyng. Hendes mor fik også et blomsternavn og senere har jeg så valgt, at tilknytte et blomsternavn til nogle af de hekse som også optræder i bogen, men ikke dem alle.

Det næste var så at finde på noget til mine engle. Skulle de hedde noget almindeligt eller skulle jeg også sætte dem i bås. Til sidst besluttede jeg mig for at de skulle have bibelske navne. Så var de også nemme at genkende for læserne. Desuden overvejede jeg hvad engle skulle kunne. Både hvis de levede her på jorden som 'almindelige' mennesker, men også hvis de kom fra himlen.

Til mine lygtemænd har jeg researchet en del. Jeg har både været inde omkring gamle sagn om lygtemænd og læst noget om moselig som jeg fandt naturligt at linke sammen med min ånd/lygtemand. Desuden har fået hjælp fra min søde mand til at finde oplysninger om, hvordan man levede på den tid, hvor man kunne finde på at ofre mennesker og ligge dem ud i moserne. For selv mine lygtemænd skulle jo have en baggrundshistorie ;-)

Så skrev jeg faktisk hele historien og rettede ind bagefter. Jeg fandt nyttige skrivetips på nettet. Lånte bøger på biblioteket om at skrive og sendte mit manuskript til Sarah Engell (aktuel med bogen: 21 måder at dø), hvor hun gav mig virkelig gode råd om hvordan jeg kunne forbedre min tekst. Det er jeg stadig meget taknemlig for :-)

Så sendte jeg manuskriptet af sted til to forlag på skift. Men den blev ikke antaget. Så skaffede jeg nogle betalæsere som også havde nogle gode råd og jeg strammede igen teksten op. Manuskriftet gik så videre til en konkurrence lavet af bogpiloten, hvor 22 udvalgte kunne få en redaktørudtalelse. 89 debutanter deltog. Og mit manuskript blev  et af de udvalgte. Det var så vildt! Der følte jeg at første skridt mod udgivelse var lagt. Og udtalelsen var meget positiv, faktisk så blev mit manuskript kaldt Twilight i Danmark selv om den intet har med vampyrer at gøre :-)

Efter jeg havde rettet lidt mere i manuskriptet var det igen ud med manuskriptet til nogle forlag og efter 4 forsøg kom den fantastiske mail med: sikke en spændende historie, den vil vi gerne udgive. Jeg sov næsten ikke en hel uge, fordi jeg bare var så glad og spændt på hele processen. Og kan huske at ikke ret lang tid efter blev jeg spurgt, om jeg ville læse op på bogforum også. Vildt panik fra min side, men sagde ja og kom da også igennem oplæsningen, som har været noget af det vildeste jeg nogen sinde her oplevet. Det var så fedt! :-)

Nå, efter det var der en lidt stille periode op mod jul, hvor jeg fik skrevet lidt på noget andet og ellers tænkt i arbejde, familie og julehygge. Det skal der jo også være plads til ;-)

Men så gik det ellers bare los efter nytår. Først fik jeg besked om at min bog var antaget som bogkort, et samarbejde mellem Newpub og Arnold Busck, og at den skulle ud i 28 butikker via dette bogkort. Fedt!

En uge senere, og jeg havde stadig ikke fået armene ned, fik jeg en lektørudtalelse som var overvejende positiv. Yes, så ville bibliotekerne snart begynde at købe bogen hjem.

Alt i alt har hele forløbet med at skrive bogen, udgive den og se den dukke op flere og flere steder været virkelig surrealistisk. Men jeg har prøvet at tøjre mig så godt til jorden, som jeg kunne, for ellers kunne jeg jo hoppe rundt af glæde hele tiden.

Men det har helt sikkert givet mig en stor portion selvtillid, hvilket jeg ikke altid har haft. Det har givet mig mod til at forsætte med at skrive. Og i nærmeste fremtid vil der komme et opfølgende bind til 'Lygtemandens datter' som jeg arbejder på i øjeblikket.


lørdag den 14. marts 2015

Hvordan kom jeg igang med at skrive?

Jeg har altid holdt af at digte små korte tekster. Helst små rim. Men at skrive sådan noget som noveller og store ting gav mig næsten røde knopper på huden. Sådan noget kunne jeg i hvert fald ikke finde ud af!

Men der sker et eller andet i ens fantasi, når man pludselig bliver inspireret. I mit tilfælde var det en drøm, nærmere betegnet et mareridt om en ånd i en skov. Denne ånd var bare så tydelig for mig og jeg fandt den både interessant og uhyggeligt på samme tid. Jeg gik faktisk rundt med billedet af denne ånd i hovedet i nogle måneder og langsomt udviklede der sig hele scener med karaktere som jeg tænkte, kunne være perfekte til en sådan historie. Men jeg tøvede. For kunne jeg virkelig skrive en roman?

I dag sidder jeg med et smil på læben og synes, det var skørt, at jeg tvivlede sådan, når jeg sidder med bogen i hånden. Faktisk vil jeg sige, at hvis man tøver på om man kan, så finder man jo aldrig ud af det. Det bedste er faktisk bare at kaste sig ud i det og håbe på det bedste. Man kan jo altid tillære sig nogle redskaber og teknikker hen ad vejen. Prøv at tænk hvad der var sket hvis ikke J.K. Rowling tog chancen og skrev 'Harry Potter', så havde vi jo ikke oplevet et univers fuld af troldmænd, magi og fantastiske væsener. Eller hvad nu hvis Tolkien ikke havde skrevet 'Ringenes herre'. Måske var der så ikke en genre der hed fantasy i dag. Det er jo ikke til at vide, men vi kan kun sige dem tak for at de ikke tøvede.

Jeg blev interviewet i forbindelse med udgivelsen af 'Lygtemandens datter' og her fortæller jeg også om hvordan jeg fik ideen, om hvordan jeg søgte efter forlag og hvordan det så var endelig at komme igennem nåleøjet :-)

http://egolibris.com/blog/indlaeg/forfatterportraet-jette-kjaer-petersen/

torsdag den 12. marts 2015

blogoprettelse

Uha nu prøver jeg, om jeg kan oprette min egen forfatter blog. Her vil jeg fortælle om lidt forskelligt om det er skrive, mine bøger og hvad jeg nu ellers lige har på hjertet :-)

Men skal lige finde ud af hele systemet før der rigtig kommer gang i blogindlæg fra mig ;-)